Her kan du udskrive og download tabeller over prisudviklingen på fyringsolie.
Under "Type" kan du skifte mellem sommer- og vinterkvalitet.
Under "Periode" kan du ned til en måneds interval bestemme, hvilken periode du vil se de vejledende udsalgslistepriser for.
De angivne priser er for 1.000 liter fyringsolie.
Vi har registreret priser elektronisk tilbage til 1982. Skulle den ønskede prisoplysning ikke findes her, så skriv til os på adressen eof@eof.dk, så skal vi gøre vores bedste for at fremskaffe den.
Bemærk at den 1. januar 2010 blev der indført en NOx-afgift på fyringsolie på cirka 1 øre/liter. NOx-afgiften er indeholdt i den viste energiafgift.
De danske priser på fyringsolie bestemmes af 4 faktorer, nemlig produktpris, dollarkurs, bruttoavance samt skatter og afgifter.
Produktpris og dollarkurs
Produktprisen varierer over tiden i takt med udbud og efterspørgsel på det internationale marked. Internationalt handles fyringsolie i dollars. Ændringer i dollarkursen påvirker direkte prisen på fyringsolie. Bliver dollaren dyrere går prisen op, bliver dollaren billigere falder prisen. fyringsolie koster cirka 3 kr./l fra raffianderiet. før skatter, afgifter og bruttoavance.
Bruttoavance
Bruttoavancen udgør ca. 1 kr./l. fyringsolie. Dette beløb skal dække olieselskabets omkostninger til distribution, markedsføring, fortjeneste med mere. Bruttoavancen er her indeholdt i den viste produktpris.
Skatter og afgifter
Fyringsolie er, som det fremgår af tabellen ovenfor, pålagt en række faste afgifter. Alt i alt udgør afgifter ca. 2/3 af den samlede benzinpris.