Tema om Sammenligning af bilers CO2-udslip

Sammenligning af bilers CO2-udslip

Hverken i dag eller de næste mange år er der én bestemt bilteknologi, der er bedre end de øvrige med hensyn til at begrænse effekten på klimaet. Det er konklusionen i en ny dansk rapport fra Ea Energianalyse, som sammenligner CO2-udslippet for seks forskellige bilteknikker.

Rapporten fra Ea Energianalyse konkluderer, at forskellen mellem de forskellige biler primært består i, hvor CO2-udslippet kommer fra; kraftværkernes skorstene eller bilernes udstødning.

 

Beregningerne i analysen viser, at en elbil i dag kun udleder 8 % mindre CO2 pr. kilometer i forhold til en tilsvarende bil med dieselmotor, og at den forskel ikke vil forrykkes afgørende i 2025.

 

Ifølge analysen har hybridbilen – en bil med en kombination af forbrændingsmotor og el-motor – både i dag og i 2025 et CO2-udslip på linje med udslippet fra el-bilen samtidig med, at den kan køre ligeså langt og hurtigt som de traditionelle biler.

 

Rapporten fra Ea Energianalyse er skrevet på foranledning af Energi- og olieforum. Organisationens direktør Peter Stigsgaard siger: ”Med rapporten ønsker vi først og fremmest at bidrage til en åben og saglig debat om fremtidens energiløsninger til bilerne.”

 

”Det er vigtigt for os, at de beslutninger, der træffes i Danmark i disse år, reelt bevæger udviklingen i den rigtige retning. Vi må undgå at favorisere en enkelt teknologi frem for en anden, når det stadigt er så usikkert, hvilken løsning, der er den mest optimale i forhold til klimaet.”

 

Peter Stigsgaard fortsætter: ”Elbiler vil i takt med, at det danske el-system bliver omstillet til mere vedvarende energi, være en del af fremtidens løsninger – ligesom bæredygtige biobrændstoffer. Hele tiden kommer der spændende teknologiske nybrud fra bilproducenterne – fx hybridteknik, der kan nedbringe CO2-udslippet i transportsektoren her og nu. Rapporten fra Ea Energianalyse viser, at der ikke i dag er saglig grundlag for at udnævne en bestemt teknologi som vinder.”

 

”Energi- og olieforum opfordrer de danske politikere til at tilrettelægge afgiftssystemet for bilerne, så det fremmer udviklingen af de biler, der gør mest for klimaet – uanset energiform”, slutter Peter Stigsgaard.


 

  • Læs om hovedkonklusioner og centrale begreber fra analysen her

 

  • Få hovedkonklusioner i grafisk form her.

 

  • Læs hele undersøgelsen fra EA Energianalyse her.

 

  • You will find an english version of the report here.

 

 

Hent denne grafik her.

Artikler
Tysk WWF-rapport: Elbiler hjælper ikke klimaet

Jyllands-Posten bragte søndag resultaterne af en rapport, udført for WWF i Tyskland, som konkluderer, at elbiler i dag er mere skadelige for klimaet end traditionelle biler. EOF mener, på baggrund af rapporten, at fremtidens beskatning bør indrettes efter CO2-udslippet pr. km - også for elbiler.

Hvilke biler kan vi vælge imellem i 2020?

På Energi- og olieforums årskonference 2010 blev der sat spot på fremtidens persontransport. Du kan læse og downloade de spændende indlæg fra konferencen her.

FAQ
Well-to-wheels

De emissioner, der ses på i Ea Energianalyses rapport omfatter emissioner, der knytter sig til hele kæden fra oliebrønd eller kulmine, over raffinaderi eller kraftværk til emissioner fra energiforbruget i selve bilens drivsystem.