Stil et spørgsmål

Benzin blev introduceret i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet i starten købes benzinen i dunke på apoteket. Op gennem 20’erne sker der en udvidelse af bilparken, og de første egentlige ”tankstationer” begynder at dukke op. Alt forbrug af benzin importeres fra raffinaderier i vores nabo. Det er også i den periode at Tetraethyl bly introduceres som oktanbooster.

I 1961 etableres det første raffinaderi i Danmark – Statoil raffinaderiet ved Kalundborg. Indtil da er alt benzin blevet importeret. Siden da har Shell etableret raffinaderier i Fredericia og Gulf et raffinaderi i Stigsnæs – der blev lukket i 1990’erne.

De to danske raffinaderier producerer til sammen hvad der stort set svarer til det danske forbrug af olieprodukter – benzin, diesel mm. Men en del af dette eksporteres til vores nabolande, ligesom der fortsat sker import af specielt benzin og diesel.

Siden midten af 1980érne er der gradvist sket en reduktion i bly-indholdet i benzin. I 1988 var det højest tilladte indhold 5 g/l. Det blev sænket til 0,11 g/l i 1992, 0,05 g i 1993 og siden 1994 har der været total forbud mod bly i benzinen.

På vores hjemmeside kan i hente forskellige opgørelser over de danske forbrug af benzin og diesel, som I kan bruge til jeres beregninger.

Benzin bruges stort set kun til personbiler, mens diesel (autodiesel) bruges på til personbiler og til lastbiler og busser.

I kan finde oversigterne over forbruget af benzin og diesel via disse link:

http://oliebranchen.dk/da-DK/Priser-og-Forbrug/Benzin-forbrug.aspx

http://oliebranchen.dk/Priser-og-Forbrug/Gasolie-forbrug.aspx

På Danmarks Statistiks hjemmeside kan I finde oplysninger om hvor langt bilerne kører på en liter brændstof.

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR414.pdf

De priser vi viser på vores hjemmeside, er historiske priser, som vi har hentet fra vores medlemsvirksomheders hjemmesider. Der er tale om listepriser, der er baseret på internationalt noterede priser.

Hej Pernille og Marina

På Energistyrelsens hjemmeside kan I finde en oversigt over Danmarks energiforbrug og energiproduktion, hvor I med garanti kan finde svar på de spørgsmål I har.

http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/Statistik_og_noegletal/Maanedsstatistik/Documents/Energistatistik%202008.pdf

I kan også finde oversigter over Danmarks forbrug af olieprodukter på vores hjemmeside f.eks. via nedenstående links.

http://oliebranchen.dk/da-DK/Priser-og-Forbrug.aspx

http://oliebranchen.dk/Viden/Publikationer/Energinoter.aspx

Held og lykke med jeres projekt.

Ved forbrænding bliver fyringsolie til CO2 og vand.

Ved afbrænding af 1 liter fyringsolie (cirka 855 gram) til 2,7 kg CO2

Til sammenligning bliver:

1 m3 naturgas (svarer cirka til 1 liter fyringsolie) til cirka 2,2 kg CO2

Ved produktion af 1 kWh el i Danmark udledes der cirka 550 gram CO2

Det har vi desværre ikke.

Vi har nogle standardværdier for hvor meget CO2 der udledes ved forbrænding af en liter brændstof (benzin, flybrændstof, diesel og fuelolie):

Benzin: 2,41 kg/l
Dieselolie: 2,67 kg/l
Flybrændstof (Jetfuel): 2,58 kg/l
Fuelolie: 2,95 kg/l
El: I gennemsnit blev der i 2008 udledt cirka 530 g CO2 pr. kWh produceret el i Danmark. Hvis det kun er el fra et kulkraftværk, udledes der omkring 800 g CO2/kWh

Hvis du herefter skal beregne belastningen ved transporten, skal du vide hvor langt på literen det enkelte transportmiddel “kører”, og hvor mange passagerer der er med – hvis klimabelastningen skal regnes ud pr. person.

Bunkerolie og fuelolie er som sådan det samme produkt. Forskellen ligger mest i anvendelsen. Fuelolie er betegnelsen for olie til afbrænding på land (i kraftværker o lignende) mens bunkerolie er betegnelsen for ”fuelolie” til skibsmotorer.

Den største forskel ligger i svovlindholdet.

I henhold til lovgivningen må svovlindholdet i fuelolie i Danmark ikke overstige 0,75 %.

Svovlindholdet i bunkerolie bestemmes af de internationale regler vedtaget af IMO (FNs søfartsorganisation).. Her varierer indholdet i forhold til hvilke områder man sejler i. I Nordsøen og Østersøen må svovlindholdet højst være 1,5 % mens det udenfor disse områder må være op til 4,5 %. I havne i EU må der kun anvendes brændstoffer med mindre end  0,1 % svovl.

Svovlindholdet er reguleret, fordi det dels giv er anledning til syreregn, og fordi jo højere svovlindholdet er, jo flere sundhedsskadelige partikler udledes der.

Fiskefartøjer sejler på ”marine diesel”, som vi ikke fører en selvstændig statistik over. ”Marine diesel” er som navnet siger en dieselolie, men har et højere svovlindhold en de dieseltyper der bruges til transport og andre erhvervsformål.

Du kan finde prisen på marine diesel på en række af olieselskabernes hjemmeside, f.eks. Statoils:

http://www.statoil.dk/FrontServlet?s=sdh&state=sdh_dynamic&viewid=1853651

Der findes ikke entydig kemisk formel for mineralsk olie. Olie består af  flere hundrede tusinde forskellige kemiske forbindelser – dog alle med udgangspunkt i kulstof ( C ) og brint ( H ), men indeholder også svovl (S), nitrogen (N) og en række andre kemiske stoffer. Det simpleste oliemolekyle er methan, der består af et kulstof atom og fire brintatomer (CH4). De tungeste – og mest komplekse – oliemolekyler indeholder mere end 50 kulstofatomer, samt brint, svovl, nitrogen mm.

En tønde råolie er 158 liter.

Det er ikke lige til at give et eksakt tal på, hvor meget benzin og fyringsolie man får ud af en tønde råolie.

Raffinering er en meget kompleks proces, hvor der indgår mange forskellige kemiske processer. ”Udbyttet” afhænger både af den råolietype, der raffineres, og hvordan raffinaderiet er opbygget.

Grundlæggende sker raffineringen ved at man koger på råolien for på den måde at skille den ad i dens forskellige bestanddele i forhold til deres kogepunkt: gas, benzin, gasolie (flybrændstof, diesel og fyringsolie), fuelolie og tjære.

Derefter kan raffinaderiet, afhængig af deres opbygning og kompleksitet så at sige ”koge videre på suppen”, og ved forskellige kemiske processer øge udbyttet af specielt benzin og diesel, der er de dele af råolien der har størst værdi.

Er der tale om en let råolie – som f.eks fra Nordsøen - er det naturlige indhold af benzin typisk højt. Er der derimod tale om en tung råolie – som f.eks. fra Venezuela – er det naturlige indhold af benzin lavt.

På de små lidt mere simple raffinaderier er udbyttet typisk:

20 % benzin
35 % gasolie (flybrændstof, diesel og fyringsolie)
45 % andre produkter (gas, fuelolie mm.)

På de store komplekse raffinaderier er udbyttet typisk:

40 % benzin
40 % gasolie (flybrændstof, diesel og fyringsolie)
20 % andre produkter (gas, fuelolie mm.)

Udbyttet afhænger også af hvor i verden raffinaderiet befinder sig. I USA, hvor forbruget af benzin er højt, forsøger raffinaderierne at optimere raffinaderiet til at producere benzin, mens de europæiske raffinaderier typisk forsøger at optimere produktionen af gasolie (forbruget af diesel er højt i Europa).

Forskellen på olierne er deres smørende egenskaber ved forskellige temperaturer. Der er tale om et internationalt system, som er udviklet af den amerikanske sammenslutning af motorfabrikanter (SAE).

Det første tal – i disse eksempler 5 eller 10 – fortæller om oliens evne til at holde sig flydende ved lave temperaturer, jo lavere tal jo bedre evne til at holde sig flydende ved lave temperaturer.

Det andet tal (efter w) fortæller om oliens bestandighed overfor høje temperaturer. Jo højere tal jo større bestandighed.

Umiddelbart ville man derfor tro, at en stor forskel i de to tal ville være en fordel. Det er dog ikke altid tilfældet, da det kan få betydning fra andre af smøreoliens nødvendige egenskaber. Man skal derfor altid vælge en smøreolie, som lever opfylder de krav, bilproducenten har stillet. Eksempelvis skal en ny VW anvende en olie, der opfylder VW 504.00/507.00, der stiller andre krav end blot SAE specifikationen.

En fuldsyntetisk smøreolie er baseret på kemisk omdannet råolie. Ved processen danner man kemisk identiske kulbrinter, som har de samme smørende egenskaber, og man derfor – i kombination med forskellige additiver – kan lave en smøreolie med netop de egenskaber, som er nødvendige for at opfylde bilproducentens krav.

En semisyntetisk smøreolie består af en blanding af mineralsk og syntetisk smøreolie. Mineralsk smøreolie består af flere forskellige kulbrinter, og vil derfor ikke kunne målrettes bestemte egenskaber, men finder til gengæld bredere anvendelse – typisk i ældre motorer.

I sidste ende kan man ikke tale om en god og en dårlig smøreolie. Oliens kvalitet skal altid tilpasses bilens brug og de krav som bilproducenterne stiller.

Godt at høre du har fået udskiftet din tank. Men du har ret. Det er et lovkrav, at det nedgravede kobberør skal udskiftes samtidig med tanken.

I henhold til Olietankbekendtgørelsen, skal rørsystemet i forbindelse med udskiftningen af tanken også leve op til de nye krav i bekendtgørelsen. Det betyder, at nedgravede kobberør være plastbelagte. Da du skriver, at dit nedgravede kobberrør er fra 1967, er det helt sikkert ikke plastbelagt, og skulle derfor være udskiftet, da du fik sat den nye tank op.

Det betyder også, at dit anlæg ikke længere er lovligt (selv om du har fået skiftet tanken i henhold til reglerne). Du bør derfor hurtigst muligt tage kontakt til din installatør, så du også kan få skiftet røret.

Du kan læse mere om reglerne i Olietankbekendtgørelsen ved at klikke her.

Det er i bilag 2 stk. nr. 4 at reglerne om rørsystemet er angivet.