Her kan du udskrive eller downloade tabeller over prisudviklingen på benzin.
Under "Type" kan du skifte mellem de forskellige benzinprodukter.
Under "Periode" kan du ned til en måneds interval bestemme, hvilken periode du vil se de vejledende udsalgspriser for.
Vi har registreret priser elektronisk tilbage til 1989. Skulle den ønskede prisoplysning ikke findes her, så skriv til os på adressen eof@eof.dk, så skal vi gøre vores bedste for at fremskaffe den.
Bemærk at den 1. januar 2010 blev der indført en NOx-afgift på benzin på cirka 1 øre/liter. NOx-afgiften er indeholdt i den viste energiafgift.
De danske priser på benzin bestemmes af 4 faktorer, nemlig produktpris, dollarkurs, bruttoavance samt skatter og afgifter.
Produktpris og dollarkurs
Produktprisen varierer over tiden i takt med udbud og efterspørgsel på det internationale marked. Internationalt handles benzin i dollars. Ændringer i dollarkursen påvirker direkte benzinprisen. Bliver dollaren dyrere går benzinprisen op, bliver dollaren billigere falder prisen. Benzin koster cirka 3 kr./l fra raffinaderiet før skatter, afgifter og bruttoavance.
Bruttoavance
Bruttoavancen udgør ca. 1 kr./l. benzin. Dette beløb skal blandt andet dække olieselskabets omkostninger til distribution, markedsføring, fortjeneste til forhandler og selskab. Bruttoavancen er her indeholdt i den viste produktpris.
Skatter og afgifter
Benzin er, som det fremgår af tabellen ovenfor, pålagt en række faste afgifter. Alt i alt udgør afgifter ca. 2/3 af den samlede benzinpris.