Vi står over for store udfordringer på klimaområdet og med at sikre vores energiforsyning. Det vil kræve store ændringer i holdninger, adfærd og prioritering på alle niveauer i samfundet. Energi- og olieforum vil aktivt tage medansvar og arbejde for, at udfordringerne imødekommes med effektive løsninger.
Stærk samarbejdspartner og videnleverandør
- Medlemmerne i Energi- og olieforum ønsker at medvirke til at fremme alternative, bæredygtige biobrændsler samtidig med, at vi aktivt medvirker til energibesparelser.
- Energi- og olieforum vil tage medansvar på energiområdet ved at være en professionel, ansvarsfuld og troværdig samarbejdspartner for embedsmænd, politikere og interesseorganisationer.
- Brancheorganisationen vil øge sin indsats for at formidle viden til slutbrugerne, fordi en energieffektiv fremtid kun kan lykkes, hvis alle handler på basis af indsigt og ansvarlighed.
- Energi- og olieforum vil aktivt deltage i den offentlige klima- og energidebat både som kilde til faktuel viden og som aktør med klare og velunderbyggede holdninger.
Ønsker du at se alle formålsparagraffer fra organisationes vedtægter klik her.